I 1700-årene er temperaturen ca. 2 grader lavere end i dag. Vi er ved afslutningen af den lille istid, og der er en større hyppighed af storme. Det har medført, at der kan blæse mere sand fri ude på klinten, og det kan føres langt ind over det skovfrie landskab.

Bønderne har fældet skoven for at give græsning til den forholdsvis store animalske produktion, samt til opdyrkning og kornproduktion. Produktionsmåden medførte at jorden blev udpint, og muldlaget nedbrudt. Man udnyttede også væksterne i klitten som foder, hvilket kun gjorde problemerne større.

Sandet lagde sig over landskabet og mange marker blev ødelagt. Vi kan se i de gamle pløjelag, at dyrkningen er blevet opgivet i løbet af ganske få år.

Sandflugten hærgede langs store dele af vestkysten og forarmede området. Enkelte indlandsområder blev også ødelagt.

Bønderne blev fattige på grund af den lille indtjening, og det fremgår også af protokoller, at skatterne blev nedsat. Mange flyttede deres gårde til andre områder, hvor det var muligt at skaffe og opdyrke ny jord.
I Vendsyssel blev hele sogne lagt øde og kirkerne lå forladte. En del kirker blev nedrevet og genopbygget et nyt sted. Eksempler på dette er: Rubjerg Gamle Kirke,
flyttet 1904, Nr. Lyngby, flyttet 1917 og Mårup Kirke, der helt blev opgivet og afløst af en ny kirke i Lønstrup i 1928.