VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
IshavstidRensdyrtidJægerstenalderVikingetidMiddelalderSandflugtstidNutid
image
På tidsmaskinens lydside høres mellemflagspætte, der hakker i træ, tjur der skogrer, sang og kald fra misteldrossel, mellemflagspætte, sortspætte, pirol, hvidhalset fluesnapper, spætmejse, bogfinke, og munk samt brøl fra urokser.
Illustration: Søren T. Nordbo

 
Ertebøllekulturen
Den første store del af stenalderen, jægerstenalderen, er den længste af de forhistoriske perioder og strækker sig over mange tusinde år. Derfor deles perioden op i to afsnit: Palæolitisk tid (mellem 250.000 og 8.000 f.kr) også kaldet ældste stenalder, hvor rensdyrjægerkulturen var udbredt, og mesolitisk tid (8.000 til 4.000 f.kr) også kaldet ældre stenalder, hvor kystkulturen var udbredt.
I tidsmaskinen kaldes  mesolitsik tid for jægerstenalderen, fordi menneskene i Danmark var jægere, som levede af alle de mange dyr, der indvandrede i denne periode (se tidslinie ovenfor).
 
Mesolitisk tid er en periode med flere store fund fra tre forskellige kulturgrupper: maglemosekulturen (8.800-6.800 f.kr), kongemosekulturen (6.800-5.400 f.kr) og ertebøllekulturen (5.400-4.000 f.kr). Ertebøllekulturen kendes hovedsagelig fra kysterne, hvor dens bopladser karakteriseres af de velkendte køkkenmøddinger, dannet af affald, for størstedelen østersskaller, der har hobet sig op omkring boligerne.

Temperaturen under ertebøllekulturen stiger i forhold til den tidligere periode, og de sidste rester af isen i Nordamerika smelter, hvilket resulterer i en hævning af havet, så Vendsyssel igen bliver et ørige. Området i Rubjerg er dækket af en åben skov bestående af eg og lind.

Ertebøllekulturen er opkaldt efter den store køkkenmødding nær landsbyen Ertebølle ved Limfjorden. Affaldsdyngerne viser spor fra en periode, hvor jagt, fiskeri og indsamling var de eneste erhverv. Bopladserne fra ertebøllekulturen ligger dels ude ved kysterne, dels langs sø- og åbredder og ude på mindre øer. Af større landdyr er det især vildsvin, kronhjort, rådyr, urokse og elg, der har været efterstræbt. Ude ved kysterne har man drevet fiskeri og havjagt på sæler, marsvin og mindre tandhvaler.

Undersøgelser af knoglematerialet fra en række af de store ertebøllebopladser tyder på, at nogle af disse har været helårsbeboede, mens andre, især de mindre, kun synes at have været sæsonbopladser.

Blandt de fundamentalt nye oldsagsformer, som ertebøllekulturen introducerer i dansk forhistorie, er keramikken. Den tidligste keramik synes at dukke op omkring 4500-4400 f.kr.

Læs også om fortidens dyreliv
Kort over Rubjerg området, som det så ud i jægerstenalderen. På kortet er anført synsvinklen i tidsmaskinen.
Illustration: GEUS

Mellemflagspætten er nu sjælden i Danmark.
Den skogrende tjur kender vi blandt andet fra Sverige og Norges nåleskove.
Ligesom tjuren lever elgen idag blandt andet i Sverige og Norges store skove.
Fra ishav til nutid
Her kan du læse om landskabet, menneskene og dyrene ved Rubjerg gennem tiderne.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk