Under den sidste istid, Weichsel-istiden, var Vendsyssel isdækket i perioden 28.000 til 17.000 år siden. Først kom den norske isstrøm ned og ramte Rubjerg området. Her skubbede isen tykke flager af ler og sand op i en skråtstillet formation, og hele området blev dannet. Isen smeltede tilbage, for så at blive afløst af den svenske isstrøm, og da den smeltede tilbage, fik det vandstanden i havet til at stige, og Vendsyssel blev oversvømmet. Dette hav kalder vi for Ishavet. Klimaet var koldt, og der var stadig isbjerge i farvandet.

I Ishavet stak små landområder op, og Rubjerg området var en lav, ubevokset og gruset ø, kun ca. 10 meter over hav niveau.

Kun langsomt begyndte en arktisk flora at indfinde sig: Det var planter som rypelyng (Dryas), dværgpil, dværgbirk og havtorn.
Dyrelivet kender vi fra knoglefund i området. Der har levet isbjørn, grønlandshval, ringsæl og andre arktiske dyr i området, som må have mindet om nutidens Svalbard.
På tegningen kan man se en ismåge, som sidder på isen, og i luften flyver en rosenmåge. Begge arter holder i dag til i pakisområderne omkring Nordpolen.
I havet var  Yoldia-muslingen meget udbredt, og den har også givet Ishavet navnet, Yoldiahavet.

Da den tykke og tunge iskappe dækkede vendsyssel, trykkede den landet ned, og nu da området igen var isfrit, begyndte landet at hæve sig. Det betød at landområdet blev større og mere tørt.
I ishavet blev der aflejret store mængder smeltevands materiale, og da Ishavet for 17.000 år siden blev tørlagt, fordi landet hævede sig, kom det til at danne det slettelandskab, som er så karakteristisk for Vendsyssel - den såkaldte hævede ishavsbund.