|
Strandfogederne I perioden 1864 til 1992 boede Rubjergområdets strandfoged på Strandfogedgården. Der har i den periode været fire strandfogeder, alle fra samme familie. De fire strandfogeder var:
Strandfogedens hovederhverv Den primære opgave for en strandfoged var at føre tilsyn med stranden samt bjerge strandingsgods af værdi, som for eksempel tømmer, tøj og andet vraggods. En strandfoged havde ligeledes pligt til at føre protokol over bjærget gods og indrapportere det til politiet. En gang om året arrangeredes der strandingsauktion, hvor alle kunne komme og byde på varerne. Herudover deltog strandfogeden også i bjergningsarbejdet, når et skib var strandet.
Strandvagt Når der var dårligt vejr gik strandfogeden strandvagt. Det var redningsbestyreren i Lønstrup, som gav besked til Strandfogeden i Rubjerg om, at nu skulle vagtholdet ud til klinten for af holde øje med skibe i havsnød.
Hvis strandvagten om natten observerede et strandet skib, tændte han blålys som tegn til skibet om, at strandingen var observeret og at hjælpen var på vej. Dette skulle forhindre de skibbrudne i at gå i deres egne både, da det var mere sikkert at blive hentet af redningsbåden. Når blålyset var udbrændt, begav strandvagten sig til den nærmeste redningstelefon for at afgive melding til redningsbestyreren. Denne alarmerede det øvrige mandskab, som mødtes ved redningsstationen. Der var ikke altid meget at lave som strandfoged. Villum Villumsen fortæller i 1961, i anledning af sin 75 års fødselsdag, til Vendsyssel Tidende, at der i løbet af de 30 år, han havde fungeret som strandfoged, ikke var sket skibsforlis eller strandinger på den fem kilometer lange strækning, som han havde opsyn med.
Strandingsgods
Hvis der lå strandingsgods eller vragstykker på stranden, skulle strandfogeden samle det op og bringe det i sikkerhed, eksempelvis på sin gård. Hver dag skulle han skrive dagbog over ting, der var skyllet ind fra havet. Han skulle også skrive op, når et skib var strandet.
Hvis ejerne dukkede op, skulle de strandede ting gives retur. Hvis kaptajnen og alle søfolkene ombord på et strandet skib var druknet, var der ingen, der kunne gøre krav på lasten. I det tilfælde fik kongen værdien af lasten ombord. Det var forbudt at samle ting op på stranden, der var skyllet i land. Hvis man samlede ting op alligevel, kunne man blive straffet og komme i fængsel.
Læs mere om strandinger Bierhverv Udover at varetage arbejdet med at overvåge stranden havde strandfogeden også sit arbejde med at vedligeholde Strandfogedgården og passe sine dyr. Herudover tog han også det, som havet kunne give, og når vejret var til det, gik han til havet for at fange fisk. Strandfogeder idag Der er i dag omkring 100 statsansatte strandfogeder. Det er lokale beboere, der dagligt holder øje med strandenes tilstand og indrapporterer forurening, affald og andre problemer. Strandfogeder får cirka 12.000 kr. om året for deres fritidsjob.  |
 Instruks for strandfogeder
Instruks for strandfogeder, som Strandfoged Jens Villumsen fik, da han overtog hvervet efter sin far i 1890. Nouvelle Antigone og Strandfogeden på kystfiskeri
Her kan du læse historien om en fransk barks stranding ud for Rubjerg
en februarmorgen i 1864. Desuden kan du læse om Strandfogeden som ikke kun var klitbonde men også kystfisker. Han tog det, som havet kunne supplere med. Strandfogedens arbejde
Her kan du læse om Strandfogedens primære arbejdsopgaver, om strandvagter, strandingsgods og auktioner.
Læs PDF Kysttelefon
Her kan du læse om kysttelefonens afgørende betydning i alarmsituationer, når skibe var i nød.
Hent denne side som PDF
PDF åbner i nyt vindue |
|---|
