VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
Gårdens historieBygningerneBeboerneStrandfogedenDagliglivIdag
image
Dagligliv på Strandfogedgården
Dagligdagen på Strandfogedgården havde i midten af 1900-årene rutiner. Det gælder både rutiner i forbindelse med de daglige huslige arbejdsopgaver og rutiner når, der skulle slappes af i fritiden og ved aftenskaffen.
Arbejde i bryggerset
I stuehusets bryggers blev der både vasket tøj og foretaget hjemmeslagtninger. Tøjvask var et hårdt fysisk arbejde, som foregik i bryggerset hvis vejret var dårligt, ellers udenfor. At vaske var en større proces – det tog ca. 3 timer foruden tørring at vaske tøj, og bl.a. derfor blev der kun vasket tøj ca. en gang om måneden.

Slagtningen var en fast del af landhusholdningen, og som minimum slagtede man et par lam og en gris hvert år. Grisen blev normalt slagtet i november måned, og var også en langsommelig proces. Ordet “slagte” er beslægtet med at slå. Når slagteren ankom, skulle dyret være klar, og der var kogt cirka 100 liter vand i gruekedlen. Slagteren slog dyret for panden, og herefter stak han dyret, så blodet kunne løbe fra.
Når dyret var slagtet og koldt, blev det parteret. Kødet blev derefter enten kogt og hældt over
med stegesky, eller det blev saltet, tørret eller henkogt. Kødet blev opbevaret i krukker. I forbindelse med slagtningen blev der også lavet blodpølse, medisterpølse, spegepølse og leverpostej.
Madlavning
I køkkenet skulle der laves mad. Brændekomfuret blev almindeligt fra omkring 1850, hvor det afløste det åbne ildsted. Man har altid bagt sit brød selv på Strandfogedgården. Det var især rugbrød, man bagte, men til højtiderne og andre specielle lejligheder bagte man også sigtebrød. Brændekomfuret med indbygget bageovn var en stor lettelse, da det afløste den murede bageovn. I de gamle murede ovne bagte man kun med cirka tre ugers mellemrum, da det var et stort arbejde at varme ovnen op. I de nye brændekomfursovne kunne man bage flere gange om ugen, da man jo alligevel havde tændt op i komfuret hver dag.

Man har på Strandfogedgården kun haft adgang til en ret ensformig kost, der dog var den normale kost for den danske bondestand. Kosten bestod hovedsagelig af kål, kartofler og grød.

I Strandfogedgårdens køkken er der fra 1724 og til 1992 blevet lavet mad morgen, middag og aften til husets beboere. Der er blevet kogt grød, og som oftest har det været et kornprodukt kogt med enten mælk eller vand, samt salt eller sukker. Det har været havregrød, bygvandgrød, boghvedegrød, risvandgrød eller øllebrød. Men der er også blevet lavet risengrød, maizenagrød, rismelsgrød, mannagrød og ”fløjlsgrød” af hvedemel, kartoffelmel og æg.
Grøden blev spist om morgenen, eventuelt serveret med spegesild, og som forret eller efterret ved et af de øvrige hovedmåltider. Der var dog også “grøddage”, hvor grød var måltidets eneste ret.

Kartoflen er en grøntsag, som er velegnet til dyrkning på sandet jord, og man har også dyrket
kartofler på Strandfogedgården. Kartoflen har været et meget vigtigt næringsmiddel i den daglige kost. Sammen med kød fra hjemmeslagtningerne kunne man således være selvforsynende.
Fritid
Om aftenen, når maden var indtaget og aftenmalkningen var overstået, blev der tid aftenskaffe og andre småsysler. Strandfogedens hustru vævede og strikkede, mens strandfogedens læste avis eller lyttede til radioen. Strandfogeden anskaffede sig radio i 1940’rne, så man kunne følge med i, hvordan 2. verdenskrig udviklede sig. At lytte til vejrudsigten var også vigtigt for en strandfoged og bonde.
Prøv quiz-spillet, hvor du skal gætte, hvad det er for gammeldags brugsgenstande, du ser på billedet.
Prøv her
Spillet åbner i nyt vindue
Prøv quiz-spillet, hvor du skal gætte de rigtige måleangivelser fra gamle dage.
Prøv her
Spillet åbner i nyt vindue
Prøv vendespillet med gamle genstande fra Strandfogedgården.
Prøv her
Spillet åbner i nyt vindue
Slideshow
Slagtning på Strandfogedgården
Her kan du læse om hvordan slagtning af en gris foregik på landet i gamle dage.
 
Hvor er badeværelset?
Her kan du læse om badeværelsesfaciliteterne på gårdene i gamle dage.
 
Set og sket på Strandfogedgården
Her kan du læse om bl.a. gårdnissen og om mange andre forskellige begivenheder, som er sket på Strandfogedgården gennem tiden.
 
Køkkenhistorier
Her kan du læse om den typiske kost for den danske bondestand i 1800- og 1900-årene; grød, kål og kartofler.
 
Tøjvask på Strandfogedgården
Her kan du læse om det hårdt fysiske arbejde som foregik i bryggerset på Strandfogedgården.
 
Sammenkomst omkring aftenkaffen
Her kan du læse om hverdagssyslerne og de mange sammenkomster, som er sket på Strandfogedgården gennem tiden.
 
Komfuret
Her kan du læse om brændekomfuret, som blev almindeligt i de danske hjem omkring 1850.
 
Legetøjet på Strandfogedgården
Her kan du læse om gamle lege og gammeldags legetøj, som blev brugt af Strandfogedens børn.
PDF'er åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk