VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
Gårdens historieBygningerneBeboerneStrandfogedenDagliglivIdag
image
Degneembedet
I middelalderen var der knyttet degne til alle kirker. Efter Reformationen var degnens vigtigste forretninger at ringe med kirkeklokken, bede ind- og udgangsbønnen, lede sangen og assistere præsten under gudstjenesten samt holde kirken ren og kirkegården ryddelig.
Degnene var endvidere forpligtet til at undervise sognets ungdom i børnelærdommen. Dette hverv blev i 1739 afløst af pligten til at holde ordentlig dansk skole.

I 1676 fik Rubjerg sin første bosiddende degn. I perioden 1710-47 er Niels Sørensen Løgstør ansat som degn i Rubjerg. Han var de første år uden degnebolig og måtte tage ophold i Hjørring, men fik 14 år senere i 1724 jorden, hvor Strandfogedgården i dag ligger, udlagt som bol. Han levede i fattigdom og måtte supplere sine indtægter ved at tage arbejde som hattemager. I 1745 betegnede biskoppen ham som ”gammel og ubekvem til undervisning”.

Fire degne efter ham overtog gården på skift og arbejdede som degn i sognet, indtil 1814, hvor der kom en kongelig anordning om almueskolevæsenet på landet, som bl.a. indebar, at degneembedet blev afskaffet. En ny skole blev bygget inde i Rubjerg by, og Thomas Pedersen overtog gården.
Thomas Pedersens slægt
Thomas Pedersens slægt har ejet gården fra 1814 og indtil i dag. Den nuværende ejer af gården er tipoldebarn til Thomas Pedersen.
Thomas Pedersen giftede sig med Anne Jensdatter og fik i 1810 sønnen Jens Thomsen.

Jens Thomsen overtog gården i 1838 i en alder af 28 år. Forældrene blev boende på gården som aftægtsfolk. I 1844 blev Jens Thomsen gift med Ane Villumsdatter. I 1853 blev Jens Thomsen strandfoged, et hverv der går i arv til de næste mange generationer.  Jens og Ane fik ingen drengebørn, men deres datter Inger Kirstine Thomsen, født i 1854, giftede sig med Jens Villumsen, og de overtog gården i 1885. Jens og Ane flyttede ind i aftægtsboligen, som hans forældre tidligere boede i. I 1895 efterfulgte Jens Villumsen sin svigerfar som strandfoged. Jens Villumsen sad to gange i sognerådet og var medlem af hjælpekassebestyrelsen.

Jens og Inger Kirstine fik et barn, Villum Villumsen, der overtog gården i 1927, 20 år før Jens døde. Villum giftede sig med Karoline Jørgensen, og det blev deres yngste søn, Jens Egon Villumsen, der i 1960 overtog gården og tre år senere hvervet som strandfoged efter ham.

I 1992 døde Jens Egon Villumsen, og gården stod ubeboet nogle år indtil hans søstersøn Verner Larsen i 1999 overtog gården og valgte at leje den ud til Vendsyssel Historiske Museum.

Se Strandfogedgården i årstal

Læs også om strandfogeden og hans arbejde
Oversigt over Strandfogedens ejere og aftægtsfolk.
Diagram: CAT
Aftægt
Aftægt, der blev aftalt ved overdragelse af fast ejendom, var en af de mest almindelige former for alderdomsforsørgelse i landdistrikterne i 1800-årene og tjente to formål: dels gav den sikkerhed i alderdommen for det aldrende bondepar, som ikke længere kunne drive gården, og dels gjorde den det muligt for enten arvinger eller andre at tage ejendommen i besiddelse, mens de endnu var i deres mest aktive alder.

Aftægt var oftest nedfældet i en aftægtskontrakt. Det almindelige indhold af en aftægtskontrakt er, at køber forpligter sig til at forsørge sælger og hans eventuelle hustru med bolig, daglige fornødenheder og hjælp under sygdom og til at sørge for begravelse.
Sælger kunne være en gårdejer eller hans enke, og køber kunne være en søn eller en svigersøn – kvinder var ikke myndige i formueanliggender.

Aftægt omfattede både kost og bolig. Nogle aftægtsfolk fik flere rum til rådighed på gården, andre var knap så heldige. I første halvdel af 1800-årene kunne gamle fattiglemmer blive udliciteret til familier, der på den måde tjente en ekstra skilling. Betalingen var ringe, og det udliciterede fattiglems tilværelse var kummerlig.
Aftægt på Strandfogedgården
Jens Thomsen kom til gården som 5-årig, da hans forældre mageskiftede deres hus i Rubjerg landsby med det gamle degnebol. Som 28-årig overtog han i 1838 stedet fra sin 77-årige
far, Thomas Pedersen, og samtidig fik han forældrene på aftægt. Thomas Pedersen boede på
aftægt i syv år, inden han døde, mens hans hustru, Ane Jensdatter, boede 11 år hos sin søn.
Som 75-årig, i 1885, gik Jens Thomsen selv på aftægt, da han solgte gården til sin svigersøn,
Jens Villumsen.

Aftægt omfatter både forplejning og bolig, og i Jens Thomsens aftægtskontrakt fra 1885
forbeholder han sig bolig i 6 alen af den vestre ende af huset. Det svarer nøje til denne stue
og de to små rum bagved, som tilsammen er på lidt under 25 m2.

Fra Strandfogedgården er bevaret to aftægtskontrakter, henholdsvis en fra 1837 og en fra 1885. Disse to kontrakter, der kan hentes som PDF’er, viser, hvad gården kunne yde, og hvad man med næsten 50 års mellemrum anså for nødvendigt til en anstændig alderdom.
Sådan kunne Karen, pigen i huset, have set ud.
Illustration: Søren T. Nordbo
Billed taget i Rubjerg Præstegårds have, ca. 1932-33. Strandfoged Jens Villumsen ses i nederste række, nr. fire fra venstre.
I 1937 blev dette billede taget i Præstegårdshaven i Rubjerg. Jens Villumsen, der gik af som strandfoged i 1933 ses nederste række som nr. 1 fra venstre.
Aftægt på Strandfogedgården
Her kan du få et overblik over aftægtsfolkene og aftægtsaftalerne fra Strandfogedgården.
 
På aftægt
Her kan du læse om aftægt, den mest almindelige form for alderdomsforsørgelse i landdistrikterne i 1800-årene.
 
Det fik de at spise
Her kan du læse om hvad der i aftægtskontrakterne står, aftægtsfolkene skal modtage af ydelser såfremt de ikke levede i fælles husholdning med de unge i huset.
 
Aftægtsaftale 1838
Her kan du læse skødet og aftægtsaftalen mellem Jens Thomsen og hans far, Thomas Pedersen, fra 1838.
 
Aftægtsaftale fra 1885
Her kan du læse skødet og aftægtsaftalen mellem Jens Willumsen og hans svigerfar Jens Thomsen, fra 1885.
 
Aftægt på Strandfogedgården folder
Her kan du læse om ejere og aftægtsfolk på Jens Thomsens gård.
 
Hent denne side som PDF
PDF'er åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk