VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
BevægelserSandKatastrofenSanddæmpningIdag
image
Plantning af hjelme, 1896.
Sanddæmpningens historie
Hjelmen med dens lange rødder, er den vigtigste plante i sandflugtsdæmpningen.
Mange steder har der gennem tiderne været gjort forsøg på at dæmpe sandflugten med hegn, risgærder og lignende, men først i 1792 blev en effektiv sandflugtsbekæmpelse organiseret i hele landet - da havde sandflugten hærget i næsten 300 år.
Hjelmen blev det vigtigste middel i kampen mod sandet, idet den tåler tørke, blæst og flyvesand. Den har desuden lange rødder, der binder sandet. I begyndelsen såede man frø, senere gik man over til plantning. Arbejdet måtte indtil 1867 udføres som ulønnet pligtarbejde, af beboerne i områderne. Senere gav arbejdet klitboerne en hårdt tiltrængt biindtægt. Foruden plantning af hjelme, brugtes også andre midler til at dæmpe sandflugten, bl.a. opsætning af risgærder (fyrretræsgrene) og tildækning af sandfladerne med lyng, tørv og ler. 
Læs også om fyret og sandet
Nyplantet hjelm i rækker.
Hjelme, der dækkes af flyvesand, grener sig i mange nye skud til erstatning for det tildækkede. På den måde kan planten gennemvokse en hel klit, der gennemvæves af dens rødder. Dette gør hjelmen velegnet til at binde sandet.
Prøv spillet hvor det handler om at redde fyrtårnet fra at sande til.
Åbner i nyt vindue
Prøv spillet hvor det handler om at redde landsbyen fra sandflugtens hærgen.
Åbner i nyt vindue
1720-1736: Tisvilde Hegn plantes. Dækning af sandflader med ler, tang og lyng. Derefter såning af marehalm og plantning af træer. Frø fra marehalm hentes i Jylland.
1786: Botaniker Erik Viborg rejser rundt i Jylland og ser på sandflugt og planter, som er velegnede til dæmpning af sandflugt. Det resulterer i en prisbelønnet afhandling offentliggjort 1788, som også ligger til grund for Sandflugtsforordningen i 1792.
1792: Sandflugtsforordningen (Påbud om plantning af klittag (hjelme m.m.) af ejere og herredsfogeder, opsynsmænd og klitfogeder og senere sandflugtskommissærer). Pligtarbejde af klitsognenes og nabosognenes beboere.
1795: Lovgivning om lovpligtig bekæmpelse af sandflugt overalt. Erik Viborgs afhandling Botaniske Bestemmelser af de i den danske Lov omtalte Sandvækster samt Efterretning om Sandflugtens Dæmpning. I løbet af 25 år bliver sandflugten stort set stoppet helt.
1800: Området omkring Rubjerg Kirke beskrives som et løst sandhav, der fyger, hver gang vinden rører på sig. Der bliver plantet hjelme, marehalm, havtorn og græs. Disse planter holder på sandet, når der ikke bliver brudt hul i vegetationen.
1852: Lov om sandflugtens dæmpning. Loven ændrede arbejdet til lønnet arbejde, som betaltes af stat, amt og købstæderne.
1867: Lov om sandflugtens dæmpning med videre. Klitbeplantningen bliver et rent statsligt anliggende, og alle arealer, der bliver sanddæmpede eller plantet til som klitplantager, overgår til staten (lodsejere, kommune og amt betaler hver en sjettedel, staten den resterende halvdel af udgifterne).
1927: Rubjerg Plantage anlægges (ikke mod sandflugt, idet et tæt havtornekrat blev ryddet). Giver dog læ inde i land.
1930: Svend Åge Olesen, den fhv. klitfoged i Rubjerg, fortæller, at han var med til at indsamle hjelmefrø for at sælge dem.
 
Gammeldags sanddæmpning.
Sanddæmpningens historie
Her kan du læse om hvordan man igennem tiderne har forsøgt at stoppe sandet.
 
Hent denne side som PDF
 
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk