VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
BevægelserSandKatastrofenSanddæmpningIdag
image
Hvad er sand?
Sand består af meget fine partikler, som har en diameter på mellem 0,002 og 2 mm. Helt rent sand, som består af ensartede partikler, kan man finde i havet, når bølgerne har lavet en sortering, eller på land, når vinden har lavet sorteringen. Sand, som er aflejret af is, har en mere blandet kornstørrelse og består af flere forskellige mineraler. Dette kaldes bakkesand.
Sand kan bestå af slidte partikler, og i så fald er det skridende og løst at gå i. Det kan også bestå af korn med skarpe kanter, og så kan det pakkes og blive fast at gå i.
Dansk strandsand er meget hvidt og indeholder næsten kun kvarts, som er et af de hårdeste og mest bestandige mineraler. Derfor er der kun kvartssandkorn tilbage, efter at strandsandet er blevet udsat for bølger, vind og vejr.
Det gule sand ved Rubjerg Knude
Når sandkornene i tungsandet er forstørret halvtreds gange, ligner de ædelsten. Og det er faktisk lige det, de rødbrune granater er!
Sandet ved Rubjerg er specielt, fordi det kommer fra klinten og ikke fra havet, som det ses andre steder i Danmark. Derfor er det ikke hvidt som strandsand, men har smeltevandssandets karakteristiske gule farve. Det er det samme sand, man kalder bakkesand.
Sandet består af flere forskellige mineraler:
  • Hvide kvarts sandkorn.
  • Rødbrune granat sandkorn.
  • Mørke magnetit (Fe3O4).
  • Mørke monazit (CePO4) og zirkon (ZrSiO4), som begge er radioaktive.
  • Mørke ilmenit (FeTiO3) og rutil (Ti2), der begge indeholder titanium.

Da der er stor forskel i størrelsen på sandkornene, kan man sortere sandet vha. sigter med forskellige maskestørrelser. Nogle af sandkornene indeholder jern (magnetit), så man kan fange dem med en magnet, og på den måde sortere dem.
Tungsand
Tungsand og magnet: Tungsand er magnetisk. Her viser tungsandet kraftlinierne omkring en magnet.
Tungsand er sand, som indeholder flere tunge mineraler end almindeligt hvidt strandsand. Det er mørkere, fordi flere af de tunge mineraler er sorte og rødbrune.

Tungsandet findes ofte, hvor bølgerne æder af kysten. Her bliver det lettere sand og jord skyllet væk, og kun tungsandet ligger tilbage.
Hvis man vil finde tungsand, er strandene mellem Lønstrup og Tornby nogle af de bedste i Danmark. Så tag en magnet med på næste badetur!

For 30 år siden var der faktisk en fabrik i Skagen, der forsøgte at udvinde titanium af tungsandet. Det var dog ikke rentabelt, og fabrikken lukkede.
Sandet ved Rubjerg er gult på grund af det høje indhold af bittesmå ædelstene som rød granat og zirkoner.
Foto: Jonatan H. Hyldgaard, 2007
Sandet ved Rubjerg med dets karakteristiske farve på klods hold.
Foto: Søren T. Nordbo
Hent denne side som PDF
 
 
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk