VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
BevægelserSandKatastrofenSanddæmpningIdag
image
Sandflugt idag
Der blæser til stadighed nyt sand fra klinten og ind over land. Meget bliver fanget af sanddæmpningen ved de yderste klitter, men noget bliver hvirvlet højt op i luften. Efter kraftigt blæsevejr drysser sandet ned overalt i området. Man kan endda finde sand på bilerne i Hjørring og enkelte gange helt i Frederikshavn.
Det er her fra afblæsningsfladerne på klinten, sandet kommer fra.
Hvorfor voksede klitten op foran fyret?
Den store højde på klitterne ved fyret er menneskeskabt. De sidste hundrede år har man dæmpet sandflugt med faskiner (fyrretræsgrene) og udplantning af hjelme. Når sandet dækkede faskinerne, satte man nye rækker oven på sandet. På den måde voksede klitten med mere end 30 meter til en højde på over 90 meter, således at fyret ikke mere kunne ses fra havet.
Hvor er sandet på vej hen?
Hesten er stadig det bedste transportmiddel i sandklitterne.
I 1994 stoppede man med sanddæmpning omkring fyret. Derfor bevæger den opsamlede mængde sand sig nu mod nordøst. Samtidig flader klitten ud. Omkring 1990 var klitten over 90 meter høj, men i dag nærmer den sig de 70 meter. Omkring år 2003 lå fyret atter frit. Klitten havde bevæget sig forbi på begge sider. Den er nu en vandreklit (ligesom Råbjerg Mile) og bevæger sig ca. 10 meter om året, udover havtornekrattet og P-pladsen.
Man er i 2005 igen begyndt at sætte faskiner op foran fyret. Det dæmper vandreklitten, men klitten vokser igen i højde.
Fyrretoppene, der også kaldes faskiner, opsættes i lange rækker langs klinten. Efter et stykke tid visner de og taber nålene, hvorved en stor del af deres effekt aftager.
Klitsyn
Hvordan landskabet ender med at se ud, bliver bestemt af Skov- og Naturstyrelsen, lodsejere og involverede foreninger. Der holdes hvert år et offentligt klitsyn, for at planlægge årets arbejde.
Tag med klitfogeden på arbejde og se hvordan man sanddæmper nu om dage.
Filmen åbner i nyt vindue
Klitfogeden skærer havtorn til brug for sanddæmpning
Klitfogeden sætter fyrretoppe op som sanddæmpning.
Den stærke nordbagger trækker sandkælken med fyrretoppene.
Når fyrretoppene visner og nålene falder af, mister faskinerne en del af deres effekt.
Foto: Søren T. Nordbo
Sanddæmpningens historie
Her kan du læse om hvordan man igennem tiderne har forsøgt at stoppe sandet.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk