VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
Kirkens historiePræstens virkeFlytningenKirkegårdenSognet
image
Kirken
Rubjerg Gl. Kirke set indvendigt.
Omkring 1180, da Rubjerg Kirke blev bygget, lå flere gårde omkring kirken, og jorden var god landbrugsjord. Præsten har givetvis også boet tæt på kirken. Omkring 1600 står kirken dog ensomt tilbage – præsten og alle andre er flyttet fra området på grund af sandets hærgen.
Præsteindberetninger
En god kilde til leveforholdene i sognene, og i Rubjergs tilfælde, til sandflugtsundersøgelser, er indberetninger fra sognepræsterne. Indberetningerne skulle bl.a. danne grundlag for at vurdere, om præsterne kunne leve af indtægterne fra deres sogn, det vil sige indtægter fra præstegården og den tredjedel af sognets tiende, der tilfaldt præsten.
Den anden tredjedel af tienden gik til vedligeholdelse af kirken og den sidste tredjedel til kongen.
Hvis en præsts indtægt var for lille, kunne det blive suppleret med kongens tredjedel. Af netop denne grund må man formode, at præsterne i Rubjerg har været meget grundige med at indberette jordforringelse på grund af sandflugt.
Sand i sognet
Aalborg Stifts ældste præsteindberetning er fra 1553, og her findes også noget om Rubjerg sogn. Ved denne tid var der 16 gårde og 15 bol i sognet. Degnebolet er fordærvet af sand og præsten skriver: »Att tüsse ij (to) Sognen er møgit forderffuitt wd aff sandt.«
Den næste indberetning er fra 1571. Præstegården er nu flyttet fra kirken og præstegårdens mark er meget fordærvet af sand.
Præstens løn
Ifølge indberetningen fra 1553 var præsteembedets indtægt af Rubjerg sogn således: Af Rubjerg: 3 tdr. byg, 3. tdr. 2½ skp. rug, 1 td. havre, 5 lam og 12 sk. i offerpenge. Desuden havde præsten indtægten af præstegården i Rubjerg.
Læn dig tilbage og hør bl.a. om Spøgelsespræsten.
Lyt her
Åbner i nyt vindue
Præster i Rubjerg siden Reformationen og indtil nedrivningen af den gamle kirke og mindre historier knyttet til enkelte af præsterne:

Rubjerg-Maarup Pastorat
1537    Eskild
1550-68    Niels Terkeldsen
1568-71    Jens Andersen, Wrensted
1571-1613    Morten Christophersen
1613-29    Mads Christensen, »Ihjelslagen af de kejserlige 1629 i sit Hus.«
1629-36    Oluf Daniel Chrysostomus, »der var residerende Kapellan i Hjørring.«
1637-52    Jakob Christensen, Wordingborg
1652-55    Jakob Nielsen, Børglum
1655-58    Mourits Christensen, Sæby
1658-1704    Peder Christensen, Olsdorf. »Hans Enke skal have været gift med 5 Præster. Han selv blev 4. April 1668 uden egen Skyld overfaldet af Erland Hansen (Dyssel) fra Saltum og med 5 Knivslag og farlige Saaremaal grueligt beskadiget. Han holdt fra 1686 Kapellan – se nedenfor. Kaldet led under Svenskekrigen meget under de haarde Rekvisitioner af Korn og Penge. Han var Provst fra 1678. Biskop Bircherod kom selv til Rubjerg for at foretage Begravelsen. I sin Optegnelse anfører han, at han i det Kammer i Præstegaarden, hvor han de tvende Nætter sov, paa et gammelt forgyldt Spejl havde læst følgende Runeindskrift: Gud er min Styrke. 1595.«
1686-1704    »er Peder Hermansen, Sæby hans kapellan, han døde i Mårup Sogn paa Maarupgaard, der var embedets Annexgaard, og han havde som bolig med kun 24 Rd. i aarlig Løn.«
1704-44    Poul Nielsen Friis. »Præst i Trankebar i 1700. Han ansøger 1706 Biskoppen om at faa Jelstrup-Lyngby Kald tillagt Rubjerg-Maarup for at kunne subsistere. I Rubjerg Præstegaard findes endnu et Minde om denne mærkelige Mand – 'Spøgelsespræsten' – en Egetræs Tavle med følgende Indskrift: »Gud har seet min Rejses Møye, Med sit fromme Forsyns Øje. Og til Føjet dette Brød, Hvor jeg schal Guds Tjenner være, Gift det maae hans Nafn Til Ære, Lycches Stedtze Til min Død. Poul Friis, Anno 1705.« Under 12. Juli 1730 beretter han, angaaende Rubjerg Kirke, »at den er af hugne Kampesten opsat, og kand ingen mindes at nogen med Kalk og Sten repareret, og er Stenene saa tæt sammensatte, at det synes, at der kand aldrig behøves nogen Reparation.« Kun Skade, at han glemmer at berette, at Reparation dog var saare nødvendig, men at netop han havde tilvendt sig Materialet til Istandsættelsen. Biskop Brorson noterer, at Præsten er gammel, svag og sengeliggende og derfor ganske fattig i et ringe Kald, som ej kan indbringe 100 Rbd., hvorfor han fritoges for at svare Skat.«
1744-61    Christen Christensen Schmidt
1761-74    Hans Jørgen Mortensen Kofoed
1774-1814    Claus Pedersen Mønich. »Kaldtes af menigheden: 'Hundepræsten', da hans store Kobbel Hunde spærrede saa godt som al Adgang til Præstegården.«
1815-28    Frederik Mikael Lund, »som gik fallit, senere vandt 50.000 Rbd. i lotteriet, men døde Aaret efter 1834, efter at have forspist sig i Risengrød.«
1828-36    Matthias Anchersen Kirkebye
1836-52    Ludvig Selchau
1852-60    Laurits Kjellrup Kold
1860-78    Daniel Ludvig Rybsahm. I november 1877 indsendte 26 mænd i Rubjerg-Maarup Pastorat en klage over præsten. Han var, skrev de, legemligt svækket og hans røst så svag, at den dårligt kunne høres i kirken, og det hændte, at han blev ramt af slagtilfælde, også under gudstjenesten.
1879-81    Peder Christian Zahle, kendt politiker, der i 1850 havde taget teologisk embedseksamen.
1881-86    Ole Hieronymus Bergenhammer
1887-91    Søren Balle Ring
1891-97
    Frantz Rømer-Sanne
1897-1903    Erik Worm Bergtrup
1903-10    Thomas Westergaard
De små historier og notitser om præsterne stammer fra en artikel i Vendsyssel Tidende 14. april 1934.
 
Prædikener fra Rubjerg Kirke
Læs de nedskrevne prædikener fra Rubjerg Gl. Kirke, der giver et førstehåndsbillede af, hvad der skete på stedet i gamle dage.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk