VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
Kirkens historiePræstens virkeFlytningenKirkegårdenSognet
image
Velstandstid i middelalderen
Da Rubjerg Gamle Kirke blev bygget omkring 1180, må sognet have været rigt. Det vidner kirkens relativt store størrelse om. Den blev bygget i den del af sognet, der var tættest befolket, hvilket stemmer overens med, at der ifølge gammel folketro skulle have ligget en landsby nord for kirken. Det kan være svært at forstå i dag, men før sandflugten dækkede alt, var der god landbrugsjord. Det kan man se, når man graver ned gennem sandet og finder plovspor overalt.
Rubjerg Gl. Kirke som den sandsynligvis har taget sig ud i middelalderen, hvor den blev bygget.
Illustration: Søren T. Nordbo

Murene
Arkitekt Kristoffer Varmings tegninger af en ny kirke til Rubjerg sogn, 1904.
De metertykke mure blev yderst opført af kvadersten. Inderst var der en mur af kløvede marksten, og mellem disse mure blev der fyldt kalkmørtel blandet med natursten. Det er denne murkerne, der står tilbage som den sidste rest ved kirkens vestgavl.
Svære kår under sandflugtskatastrofen
Sandflugten raser, og beboerne i den nordlige del af sognet flygter. Omkring år 1600 står kirken ensom tilbage i et ørkenlignende landskab. Først over hundrede år senere, i 1724, får den selskab af en ny degnebolig, der opføres, hvor Strandfogedgården ligger i dag.

I præsteindberetninger kan man læse om de svære tider, kirken og sognets få beboere gennemlever. Der er ikke råd til at vedligeholde kirken, som forfalder mere og mere.
Kirken forfalder langsomt efter at man har opgivet det næsten umulige vedligeholdelsesarbejde.
Illustration: Søren T. Nordbo

Kirken flyttes
Rubjerg Kirke som den så ud før den i 1904 blev pillet ned og flyttet længere ind i landet.
Op gennem 1800-årene bliver sognets beboere mere og mere trætte af den lange vej gennem klitterne til kirken. I 1904 bliver kirken taget ned og genopført 2 km længere mod syd, hvor folkene i sognet boede.
   
   
En græstørvsvold blev lavet i 1966-67 for at markere den gamle kirkes placering i naturen.
Se kirken og dens omgivelser gennem tiden i tidsmaskinen
Åbner i nyt vindue
ca. 1180    En romansk kvaderstenskirke opføres midt i beboelsen af Rubjerg Sogn, som var koncentreret på den bedste agerjord.
1400-1600    Sandflugt. Læs mere om sandflugten
1715    Taget blæser af kirken.
1720    Præsten tør ikke gå ind på prædikestolen af frygt for, at den skal falde ned. Læs mere om præsterne
1747    Taget er så utæt, at kirkegængerne ikke kan sidde i tørvejr under gudstjenesten, når det regner.
1754    Beboere klager over, at svin og fæ undertiden løber ind i kirken.
1758    Frederik den 5. sælger Rubjerg Kirke til herremanden på Sejlstrupgaard, Peder Biering.
1768    Peder Biering overlader kirken til sin svigersøn Erich Hansen Wilsbech, der forsømmer kirken, skønt beboerne regelmæssig betaler tiendeydelser. Kirken kommer da atter under kronen, nu ved Christian den 7. Kirken kommer dog senere tilbage til Erich Hansen Wilsbech.
1792    Kirkens vestre gavl falder ud.
1793    Erich Hansen Wilsbech fjerner kirkeklokken og først da beboerne klager over manglen på en klokke, tager han uden videre kirkeklokken ved Sejlstrup Kirke og hænger den op i Rubjerg.
1811    Kirken sælges på tvangsauktion. Tiende-yderne fra Rubjerg køber kirken for 1565 rigsdalere.
1814    Kirkens blytag sælges og erstattes med et tegltag.
1881    Tanker omkring en eventuel flytning af kirken. Læs mere om flytningen
1897    Ved et ordinært kirkemøde i sognet bliver der nedsat et kirkeråd på fem medlemmer til at arbejde for flytningsagen. Biskoppen i Aalborg er positivt indstillet.
1897    Sognefoged Niels Peter Jørgensen (Niels Kajholm) bekoster tegninger og prisoverslag til en ny kirke af egen lomme.
1901    Hele projektet kasseres af Kulturministeriet. Projektet har ikke den arkitektoniske kvalitet, og man foreslår en mere kunstnerisk uddannet arkitekt.
1903    Arkitekt Kristoffer Varming får udarbejdet tegninger og overslag, så Niels Peter Jørgensen kan indsende en ny ansøgning til regeringen. Det nye forslag er 3.000 kr. dyrere end det gamle. Det fremgår af arkitektens overslag, at beboerne selv skal udføre nedrivningen og transporten af genbrugsmaterialerne fra den gamle kirke.
1903    Niels Peter Jørgensen erfarer, at en bevilling på 13.000 kr. bliver optaget på finansloven 1904-05.
1904    30. marts. Hele byggeentreprisen bliver overladt murermester Cordes i Aalborg, som påtager sig opgaven for 13.700 kr.
1904    9. maj. Ministeriet giver grønt lys for arbejdets påbegyndelse, og dermed også for at nedbrydningen af den gamle kirke kan begynde.
1904    14. juni. Grundstenen til den ny kirke nedlægges.
1904    9. november. Kirken godkendes.
1904    26. november. Niels Peter Jørgensen bliver påhæftet ridderkorset som dannebrogsmand som påskønnelse for hans utrættelige indsats for kirkeflytningen.
1904    27. november. Kirken indvies.
1910    Den sidste begravelse finder sted på den gamle kirkegård, og pladsen bliver ikke mere vedligeholdt.
1966-67    Vendsyssel Historiske Museum tager fat på en oprydning på stedet i samarbejde med fredningsplansudvalget for Hjørring og Thisted amter. Graner, havtorn og andet bliver fjernet og kirkens grundplan bliver markeret med en lav græstørvsvold, ligesom en murkerne fra den gamle kirkes vestgavl får en oprensning. Læs mere om kirkegården
1980    Et romansk kors bliver stjålet fra kirkegården. Læs mere om Kirkegården.
1989    Granitkorset dukker uventet op igen, og bliver nu sikkert forvaret i Vendsyssel Historiske Museums lukkede have.
2006    Granitkorset sættes op igen på Rubjerg gl. Læs mere om kirkegården
 
Kirker på klinten
Her kan du læse om Rubjerg-, Nr. Lyngby-, Mårup- og Furreby sogn.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk