VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
PlanterFuglePlantagenFortidslivFredningÅret rundt
image
Plantezoner
De planter som gror i området er enten specialiserede arter, eller også har de antaget former, som gør, at de kan trives i dette særlige klima. Vind, udtørring og saltluft er nogle af de elementer, som planterne skal klare. De planter, som gror nærmest ved havet, er de mest specialiserede, det er dem man finder i den hvide klit. Med stigende afstand til havet kommer der andre plantezoner til, og dermed andre planter. Det gælder grønsvær-klitten og den grå klit.

I hvidklitten finder man bl.a.:                                                         
Hjelm, marehalm, strand-kvik, gul snerre, stedmoderblomst, følfod og bidende stenurt.                                                                                                                                  
I grønsværklitten finder man bl.a.:
Rød svingel, havtorn, sand-arve, grågrøn rose, hyld, høgeurt og vild gulerod.

I plantagen finder man bl.a.:
Sandstar, klitrose, harekløver, rundbælg, hjertegræs, hollandsk hullæbe, korbær, og knærod.
Plantezoner ved Rubjerg.
Illustration: Søren T. Nordbo

Havtorn
Havtornens bær er stærkt orange og nemme at kende.
Foto: Carl-Hermann Hansen
Ved Rubjerg, med blæst, havgus og sandede jorder, findes Danmarks største Havtornekrat. Havtornen har vokset her siden istiden og er således oprindelig her i landet. Busken har mange lokale navne som sandtorn, strandpil, sandtidsel eller klintepil.

Den nøjsomme havtorn
Havtorn er almindeligvis en 2–3 meter høj busk, men kan undertiden udvikle sig til et træ på 5–6 m. Med sine smalle sølvglinsende blade lyser den flot op i landskabet. Da havtorn er kraftigt rodskuddannende, kan den danne store områder med tæt ufremkommeligt krat, som er et paradis for fuglene.
Det er en uhyre nøjsom busk, som trives fint på selv den mest magre jord. Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at den har et samliv med strålesvampe, som i rodknoldene er i stand til at binde luftens frie kvælstof. Det gør, at den kan klare sig i det rene sand.

Blomster og frugtsætning
I april blomstrer planten med små uanselige blomster. Der skal både han– og hunplanter til, for at der kan sættes frugt, men er dette kriterie opfyldt, vil den i september stå med masser af orangegule frugter. Et utroligt flot syn, og så er det oven i købet dejlige, sunde frugter.

Frugtens anvendelse
Frugterne er utroligt vitaminrige. Foruden et meget stort C–vitaminindhold, indeholder de bl.a. A–, B–, E– og P–vitaminer. De orange frugters smag er syrlig, men efter frost bliver de noget mildere. I perioder med sult, har havtorn været et godt vitamintilskud til den fattige familie. På landet spiste man førhen en blanding af mælk, sirup og havtorn. Desuden er den velegnet til bjesk, som er en egnens særlige form for snaps.
Havtorn er også egnet som lægemiddel. Den skal bl.a. have en gavnlig virkning mod mavesår. Af kernerne kan der presses olie, som bruges til cremer.

Den besværlige høst
Hvis man får lyst til at høste frugter af havtorn, kan det være en lidt besværlig sag. Frugterne er ikke til at komme til pga. lange pigge, og har man endelig fået fat, så splatter de ud mellem fingrene. En metode er at skære grene med mange frugter af og komme dem i fryseren en halv times tid. Derefter kan frugterne let bankes af.
Bjesk lavet på havtornebær.
Foto: Jakob K. Nielsen
Bjesk
Denne drik er vendelboernes nationaldrik. Det er grundlæggende udtræk fra planter lavet i brændevin. Ordet 'bjesk' er nordjysk og kommer af ordet bitter. Betegnelsen refererer til den lidt bitre smag, som disse snapse har, pga. det høje indhold af bitterstoffer. Der skelnes mellem tre typer: urtebjesk, bærbjesk og krydderbjesk.
Nogle af de bedste bjeske laves på urter, som vokser i klitten, man kan kalde dem for klitbjesk. Det er planter som f.eks. røllike, gul snerre, havtorn og agermåne. 
På Strandfogedgården er der en lille udstilling om bjesk. Ellers kan det anbefales at besøge Hirtshals Museum, hvor der er en stor og uddybende udstilling om bjesk.
Få praktiske oplysninger om Hirtshals Museum på Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside.
Sandhjelm
Sandhjelm
Denne plante er den vigtigste i klitten. Dens frø er i stand til at spire i sandet og sende sine rødder dybt ned. Når den bliver overlejret af sand, vokser den bare endnu bedre, og dens rødder gennemvæver sandet for at trække næringsstoffer ud. Planten er klitdanner, og selv store klitter er gennemvævet af dens rødder. Den er karakterplante i den hvide klit.
Det er disse egenskaber, som gør at sandhjelm er den foretrukne plante til sandflugtsdæmpning. Planten er i stand til at modstå ekstrem tørke, ved at den kan rulle sine blade sammen og derved nedsætte fordampningen.
Dens kendetegn er de sammenrullede blade og at dens blomsterstand er en konisk formet dusk. Den kan blive 45-90 cm høj. Det latinske navn Ammophilla arenaria betyder "den der elsker sand".
Marehalm
Marehalm
Den bliver ofte forvekslet med hjelmen, men den er større, 60-150 cm. Den har desuden flade blade, som ikke kan rulles sammen. Blomsterstanden er et groft og langstrakt aks. Man finder ofte marehalm de samme steder som hjelmen, men den stiller større krav til næringsstoffer. Derfor kan man finde den enten tættest ved kysten, eller langs fugtige veje i klitområder. Dens farve er mere blågrå end hjelmen.
Svampe
Judasøre på dødt hyldetræ.
Der findes mange spændende og sjældne svampe i området. Dette skyldes de helt specielle næringsstof-forhold, som sandflugten fra klinten giver.
En af de mest spændende svampe man finder i området, er Judasøre. Den vokser på gamle hyldetræer i kystnære områder. Den er brun og ligner nærmest et rigtigt øre. Dens konsistens er geleagtig, men når den tørrer ud, bliver den sort og indskrumpet. I fugtigt vejr genfinder den sin oprindelige form. Ifølge legenden hængte Judas sig i et hyldetræ, og hylden fik judasøre som en forbandelse.
Svampen er nem at tørre og kan gemmes til brug i supper. Den kan også bruges rå i salat. På grund af det store vandindhold kan den ikke tilberedes på  tør pande.
Følfoden lever i den plantezone, man kalder hviklitten.
Foto: Carl-Hermann Hansen
Følfod ved klinten, efterår.
Foto: Carl-Hermann Hansen
Vindblæst træ.
Foto: Carl-Hermann Hansen
Sandhjelm.
Havtornens blade er dækket af plantevoks, hvilket giver busken den blågrønlige farve.
Foto: Søren T. Nordbo

Agermåne er velegnet til bjesklavning.
Foto: Jakob K. Nielsen
Kodriveren står bl.a. på græsenge, hvor fårene græsser.
Foto: Carl-Hermann Hansen
Bjeskopskrifter
Pjece om de urter, der kan findes omkring Strandfogedgården, og opskrifter til den gyldne drik.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk