Geografi Mårup sogn omgives af Skallerup, Vennebjerg og Rubjerg sogne samt Skagerrak. Ud mod havet hæver sig den ejendommelige Lønstrup Klint til en højde af 30-50 meter. Lønstrup Klint går gennem fire sogne, hvoraf Mårup er det nordligste. Kystnedbrydning Fiskerlejet Lønstrup har siden 1880'erne udviklet sig til en hyggelig turistby. Sin storhedstid havde byen fra omkring 1920 til 1940, hvor jernbanen på en god sommersøndag kunne transportere op til 20.000 badegæster fra Hjørring til det forfriskende Vesterhav. Store skred i kystskrænten har nu sammen med bygningen af store høfder gjort stranden mindre egnet til badning. Ved Mårup Kirke har kystnedbrydningen også sat sig sine spor, og kirken ligger nu faretruende tæt ved skrænten. Naturkatastrofe i Lønstrup Den 11. august 1877 blev Lønstrup ramt af en naturkatastrofe. Et skybrud, der varede 1½ time, fik en lille bæk, der løb gennem byen, til at svulme op, og på sin vej ud mod havet skyllede den broen over bækken bort og 6 huse. Skybruddet efterlod den 15 meter brede og 360 meter lange kløft, der nu strækker sig gennem byen. |
![]() ![]() Tag på oplevelsestur i Rubjergs landskab og bl.a. området ved Mårup Kirke, før den blev taget ned, med (næsten) egne øjne.
Åbner i nyt vindue ![]() Kirker på klinten
Her kan du læse om Rubjerg-, Nr. Lyngby-, Mårup- og Furreby sogn. Læs PDF
Hent denne side som PDF
PDF åbner i nyt vindue |
---|