VelkommenNetudstillingenBesøg osInformation
RubjergområdetFlyveturTidsmaskinenLeg og lær
KlintenFyrtårnetSandflugtenStrandfogedgårdenRubjerg Gl. KirkeMårup KirkeNaturenHavet
Fyrets historieFunktionDagligdagenMuseetSand og fyrFugletrækFremtid
image
Formålet med fyret
Farvelagt postkort af Rubjerg Knude Fyr.
Kong Frederik den 2. sendte den 8. juni 1560 en besked til Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, Jacob Brockenhuus, lensmand på Helsingborg og Jens Jul, lensmand på Kalø, der pålagde dem at etablere afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo (Sverige), med fyr ved Skagen, Anholt og Kullen (Sverige). Hermed blev Det Kongelige Danske Fyrvæsen etableret.
I årene 1893 til 1927 blev der oprettet 71 fyr, 4 fyrskibs- og 52 lystøndestationer i de danske farvande. Disse 34 års aktivitet betød mere end en fordobling af antallet af fyranlæg siden fyrvæsenets start i 1560. I 1939 var der omkring 140 fyrtårne i Danmark.

Formålene med fyrtårnene, fyrskibene og lystøndestationerne var at fungere som pejlemærker for skibe. Fyrtårnene kunne give information via lyd, lys og radiosignaler. Rubjerg Knude Fyr havde en lyskile, som kunne ses i en afstand på op til 42 km. Lyset blev brugt til at navigere efter, især i mørke. I tåge benyttede Rubjerg Knude Fyr sig af lyd (et tågehorn) til at angive dets position.

Rubjerg Knude Fyr ligger mellem Hirtshals Fyr, der blev bygget i 1863 og Hanstholm Fyr, der blev bygget i 1843.
Fyret set fra vest med gasværk og gasbeholder i forgrunden.
Foto: K. Lund, 1901

Fyrets anatomi
Gasværk og gastank
De første tegninger af fyret er baseret på en løsning, hvor dampkraft benyttes til at trække en dynamo, som leverer strøm til en kulbuelampe. Planerne blev dog ændret til at anvende gas som energikilde. Anvendelsen af kulbuelys gav godt nok det kraftigste lys, men det havde til gengæld ringe gennemtrængelighed i tåge. Lys frembragt med fedtgas mente man derfor var en bedre løsning.
Fremstilling af fedtgassen skete i to ovne. Gassen blev opbevaret i en 11 m³ stor beholder, som var opstillet ved fyranlæggets sydgavl. Fra beholderen førtes et blyrør op gennem fyret til glødenetsbrænderen i linseapparatet.
Fremstillingen og håndteringen af fedtgas var en arbejdskrævende og besværlig proces, og allerede i 1906 gik man derfor over til at anvende petroleum som energikilde. Gasværket blev nedlagt to år senere.

Maskinhus

Maskinhuset lå mellem gasværket og tårnet. Her blev i 1900 opstillet to gasmotorer, fremstillet af det danske firma Hüttemeiers og Eickhoffs Maskinfabrikker og Orlorgsværftet i København. I 1908 blev gasmotorerne udskiftet med to 10 hk Deutz petroleumsmotorer, og i 1934 blev disse erstattet med to dieselmotorer.
Nord for maskinhuset var anlagt en cisterne til maskinernes kølevand.

Fyrmesterbolig

I fyrmesterboligen, som lå lige syd for fyret, boede fyrpasseren og hans familie. Læs mere om dagligdagen på fyret.

Fyrassistent og fyrpasserbolig

Foruden en fyrmester boede og arbejdede også en fyrpasser og en fyrassistent ved fyret.

Tårnet

Tårnet er 23 meter højt og var anbragt oven på den ca. 60 meter høje Rubjerg Knude. Herved kunne lyset i toppen af tårnet ses på lang afstand.

Linseapparat

Fyrets linseapparat blev fabrikeret i Frankrig af Barbiér & Bernard. Prisen var 42.000 kr.
Linsen bestod af tre fag med 134 håndslebne prismer, hvilket gav fyrets lys en rækkevidde på ca. 42 km. Linsefagene var monteret på et leje af kviksølv, og det var ved hjælp af et urværk i stand til at rotere med en omdrejningshastighed på ca. 30 sekunder. For hver omdrejning udsendtes et enkelt og et dobbelt blink. Varigheden af de enkelte blink var en femtedel sekund. Urværket skulle trækkes op hver tredje time. Lysgiveren var på 550 watt.
Om dagen var det nødvendigt at overdække linsen med lærred, for at prismerne ikke skulle virke som brændglas og derved være skyld i ildspåsættelse.
Da fyret blev taget ud af brug, blev linsen smidt ud og begravet et sted i sandet. Drivværket befinder sig på Vendsyssel Historiske Museum.

Tågehorn

Fyret var fra starten udstyret med et tågehorn, som var monteret på vestsiden af tårnet 15 meter over jorden. Sirenens lyd svarede til fyrets blink. Et urværk styrede lufttilførslen, således at der udsendtes et stød og to stød hvert minut.
Tågesirenen blev drevet af komprimeret luft. I maskinhuset blev der opført to gasmotorer på hver 12 hk. Som lager for den komprimerede luft opstilledes en 7 m3 stor trykbeholder i bunden af tårnet. I 1908 blev sireneanlæggets gasmotorer udskiftet med to 10 hk petroleumsmotorer, og i 1934 blev disse erstattet med to dieselmotorer. I 1953 blev hornet nedtaget, da den foranliggende klit nu skærmede for lyden udover havet.
Fyranlægget bestod af følgende bygninger: 1. gasværk, 2. maskinhus, 3. tårn, 4. udhus, 5. fyrassistent- og fyrpasserbolig, 6. fyrmesterbolig.
Fyrtårnet set i snit, 1902.
Tegning: Fyrdirektoratets Arkiv
Fyrets linseapparat var fremstillet i Frankrig. Linseapparatet er her fotograferet på fabrikken før det i adskilt stand blev sendt til Rubjerg Knude, hvor det igen blev samlet og sat op i fyrtårnet.
Foto: Fyrdirektoratets Arkiv
I 1934 blev petroleumsmotorerne erstattet med to dieselmotorer af mærket Bukh, som ses her på fotografiet. Motorerne drev de to kompressorer, som leverede luft til sirenen.
Foto: Fyrdirektoratets Arkiv

Rubjerg Knude Fyr fra 1899 til 1980
Her kan du læse om de første planer om fyret, om bygning og indretning, om funktion og dagligdag mm.
 
Hent denne side som PDF
 
PDF åbner i nyt vindue
 
Vendsyssel Historiske Museum · tlf. 96 24 10 50 · vhm@vhm.dk
DanskEngelskTysk
Alle sider på rubjergknude.dk