Fyrbygningerne er forladte, sandet er vandret forbi fyret og naturen går sin gang. Jo nærmere fyret kommer klinten, des mere fritliggende vil fyret blive. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at 'æde' fyrbygningerne. I dag er klitten blæst forbi fyret og er blevet næsten 20 meter lavere. Læs mere om kystnedbrydningen Der er i dag ca. 60 meter fra fyret til klinten, og da nedbrydningen af klinten de sidste år er foregået med ca. 2 meter pr. år, vil fyret, inden der er gået 20 år, falde ned på stranden, og 125 års drama er blevet historie. |
![]() |
---|