Mandskabet Fyret var fra starten bemandet med tre mand og deres familier. Der var en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. Vagtstuen, der lå i tårnet, skulle hver nat være bemandet, hvilket skete ved, at man arbejdede på skift. Der skulle holdes øje med gastilførslen, linseapparatets urværk skulle trækkes op hver tredje time, og hvis det satte ind med tåge, skulle motorerne i maskinhuset startes og passes. Tågesignalets urværk skulle trækkes op, og der skulle holdes udkig efter skibe, som kunne være kommet i vanskeligheder. Arbejdsopgaver på fyret Både dag og nat var præget af faste arbejdsfunktioner for fyrpersonalet. De skulle bl.a.:
Til personalets boliger hørte også haver. Disse var anlagt på skråningen mod øst og var skærmet med tjørnehegn. Haven skulle passes, og her blev brugt meget tid på at fjerne sand fra de sparsomme afgrøder. I 1920'erne og 30'erne voksede sanddyngerne mellem havet og fyret så meget, at en stor del af tiden blev brugt på at køre sand bort. I 1962 fratrådte den sidste fyrmester på Rubjerg Knude Fyr, og bemandingen af fyret blev nedskåret til en person. I 1968 blev fyret tændt for sidste gang, og bygningerne lå herefter øde. |
![]() ![]() Se filmen om Ida og hendes oplevelser som barn på Rubjerg Knude Fyr
Se filmen her Filmen åbner i nyt vindue ![]() Rubjerg Knude Fyr fra 1899 til 1980
Her kan du læse om de første planer om fyret, om bygning og indretning, om funktion og dagligdag mm.
Hent denne side som PDF
PDF åbner i nyt vindue |
---|